.
 
0 kr.  
 

Produkter
TILBUDSPAKKER
METALDETEKTORER
BESTSELLERNE
DETEKTORMÆRKER
PINPOINTERE
BILLIGSTE
ALT TIL DEUS
ALT TIL X-TERRA
ALT TIL AT PRO
JULEGAVER
TIL BØRN
Graveredskaber
Søgehoveder & skjolde
Tasker og overtræk
Bøger
Møntsamler udstyr
Reservedele
Beklædning
Tilbehør
Leje metaldetektor
Erhvervsudstyr

Indkøbskurv
Forside

Information
Åbningstider og kontakt
Om os
Bestilling
Betaling
Levering
Betingelser
Reklamation & service
Tryghed
Nyheder

Top 10 Danefæ
Top 10 listen
Detektorfund galleri

Alle priser er
inkl. dansk moms

American Express Dankort Diners eDankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Q8/lic Visa Visa Electron




Højfrekvens detektering
af) Peder Vinther Pedersen, Århus

En af de store fordele ved X-Terra 50, 70 og de nye X-Terra 305, 505 og 705 fra Minelab er muligheden for at variere søgefrekvensen ved at skifte søgehoved. Søgefrekvensen har betydning for, hvilke objekter detektoren er særligt følsom overfor. Generelt kan siges, at jo lavere frekvens, desto bedre er detektoren til at registrere større, dybtliggende objekter. Jo højere frekvens, desto mere følsom er maskinen overfor helt små emner, såsom papirtynde sølvmønter.

X-Terra 70 og 705 kan anvende søgehoveder med tre forskellige frekvenser: 3 kHz, 7,5 kHz og 18,75 kHz. X-Terra 50, 305 og 505 kan anvende de to sidstnævnte, 7,5 kHz og 18,75 kHz.

Mit foretrukne søgehoved til min X-Terra 70 var i lang tid det mellemfrekvente 7,5 kHz 10" DD søgehoved. Et søgehoved, som jeg altid har været - og stadig er - utroligt tilfreds med. For fire måneder siden valgte jeg at supplere mit mellemfrekvente søgehoved med et højfrekvent, ellipseformet søgehoved.

Jeg købte det højfrekvente, ellipseformede 18,75 kHz søgehoved hos Detektorshop.dk med det håb, at søgehovedet kunne fravriste jorden et par ekstra sølvmønter i forhold til, hvad der er muligt for det mellemfrekvente søgehoved. Konkret havde jeg planer om at anvende det ellipseformede søgehoved på pladser, hvor jeg med mit mellemfrekvente søgehoved allerede havde fundet sølvmønter, men hvor der nu ikke længere syntes at være mere at finde.

Det var netop på sådan en plads, jeg testede det ellipseformede søgehoved første gang. Det var et lille område på ikke mere end 10x10 meter. Her havde jeg tidligere fundet 8-10 skillings-sølvmønter. Området var gennemsøgt på kryds og tværs med det mellemfrekvente søgehoved. Jeg havde været over hver en kvadratcentimeter fra alle tænkelige vinkler. Området var virkelig fuldstændig tømt for signaler; og så alligevel ikke. Jeg havde søgt i to-tre minutter, da søgehovedet første gang registrerede metal i jorden. Et meget svagt signal, som slog 6-8 på detektorens display. Jeg satte spaden i jorden, og vendte et spadestik. Jeg førte søgehovedet henover den lille bunke opgravede jord. Signalet var blevet kraftigere nu. Jeg bukkede mig ned og begyndte at lede. Pludselig kom der noget til syne: En meget lille og fin sølvmønt. Jeg havde fundet en sølvskilling fra Christian 4. fra 1620 med en vægt på under ½ gram! Den klart mindste mønt, jeg hidtil havde fundet.

Det var den oplevelse, der overbeviste mig om kvaliteten af det ellipseformede, højfrekvente søgehoved. Jeg havde med mine egne øjne set, at søgehovedet kunne levere resultater, hvor øvrige søgehoveder havde kapituleret. Jeg havde helt sikkert været over den Christian 4. mønt mange gange med mit mellemfrekvente søgehoved, men der skulle altså et højfrekvent søgehoved til, før den lille mønt kunne registreres.

Og lad det bare være sagt med det samme: Siden den dag har jeg stort set ikke brugt andre søgehoveder den det ellipseformede. Med tanke på de sølvmønter, jeg måtte miste, tør jeg simpelthen ikke tage det af!

Det ellipseformede søgehoved måler 10x5". Netop fordi søgehovedet er ellipseformet, er vægten utroligt lav. Den ellers meget lette X-Terra bliver således endnu lettere med det ellipseformede søgehoved. Jeg vil tro, at den samlede vægt reduceres til ca. 1200 gram (læs: fjerlet). Selv få grams reduktion har forbløffende stor betydning, når man skal svinge en detektor tusindvis af gange i løbet af en dag.

Endvidere er det ellipseformede søgehoved ekstremt let at pin-pointe med. Formen betyder, at det er nemt og bekvemt at lokalisere objektet i jorden. Eventuelt kan man pin-pointe ved hjælp af søgehovedets spids. Det er yderst sjældent, at jeg graver forkert, når jeg bruger det ellipseformede søgehoved.

At søgehovedet kun er 5" bredt har ingen betydning for søgeområdets størrelse. Søgehovedet svinges jo fra side til side, og søgeområdet er således 10", som er lig søgehovedets længde. Tilmed er det ellipseformede søgehoved et DD søgehoved. Det betyder, at der opnås fuld søgedybde i hele søgehovedets længde. Dette skal sammenlignes med det CC søgehoved, der sidder på X-Terra som standard. Standardsøgehovedet har et kegleformet søgefelt, således at søgedybden kun er maksimal midt på søgehovedet.

Det ellipseformede søgehoved har dog en enkelt svaghed: Selvom der er tale om et DD søgehoved, er søgedybden ikke helt så stor som for det mellemfrekvente 10" DD søgehoved. Hvor stor forskellen er i praksis, ved jeg ikke. Det er dog vigtigt at huske, at der altid vil være tale om et trade-off mellem stor søgedybde og følsomhed overfor helt små genstande. Man kan ikke få begge dele; man er nødt til at acceptere et kompromis. Personligt er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg foretrækker: Jeg giver gerne afkald på et par centimeters søgedybde, hvis jeg til gengæld ved, at søgehovedet støvsuger jorden totalt. Og det gør det højfrekvente, ellipseformede søgehoved.

Jeg føler mig overbevist om, at min fundmængde er øget, efter at jeg har anskaffet det ellipseformede søgehoved, og frem for alt er fundsammensætningen blevet mere spændende: Jeg finder stadig de større genstande, men jeg har helt sikkert også flere små sølvmønter med hjem.

/ Peder Vinther Pedersen aka "Denarius"

 
1.  Minelab X-Terra 705 Gold pack
Fandt romerskatten på Sydsjælland!
[ Bestil ]
DKK 5.795,00

Lev. 1-2 dage med Postdanmark
  
2.  Søgehoved X-Terra 13 x 25 cm 18.75 kHz højfrekvens
Super til tynde sølvmønter
[ Bestil ]
DKK 1.395,00

Lev. 1-2 dage med Postdanmark
  
3.  Søgehoved X-Terra 26 cm DD 18.75 kHz højfrekvens
BESTSELLER 2016
[ Bestil ]
DKK 1.395,00

Lev. 1-2 dage med Postdanmark
  

Detektorshop.dk  -  Det Gamle Apotek, Horsensvej 5  -  8732 Hovedgård, Danmark
Telefon: +(45) 3035 3655  -  E-mail: info@detektorshop.dk  -  CVR-nummer: 28 54 42 94